IT-problemer

Så blev det 1. december. Jeg elsker jul, særligt nu der ligger så meget sne udenfor, det er simpelthen bare så hyggeligt. Det er nu ikke pga. sneen, jeg ikke har skrevet i et stykke tid, men fordi min bærbar pc gik i stykker. Men så er det jo godt, jeg har en mand med IT-snilde, så han kunne løse problemet, så nu funger den igen upåklageligt, og jeg kan blogge videre.

Det er min søns første jul, det er helt underligt at tænke på, at til sidste jul, gik jeg rundt med ham inde i maven. Nu er han her, men desværre for ung til at forstå, hvad der sker. Men derfor kan jeg jo sagtens syntes det er super skønt.

I dag skal jeg forsøge at få pyntet lidt op til jul, jeg håber, at jeg når det.

Var i byen igår

for første gang i næsten 2 år tror jeg. Jeg må indrømme, at det absolut ikke levede op til mine forventninger. Enten er jeg blevet for gammel, grå og kedelig, eller også er det ikke hvad, det var engang. Jeg hælder nu mest til det første, men hvad er der egentlig også galt med det? Jeg syntes, at jeg har et dejligt liv, men en fantastisk mand og en ligeså fantastisk søn. Jeg har absolut ikke længere behov for at tage i byen og feste, syntes klart det er mere hyggeligt, at sidde og spise en god middag i godt selskab.

Jeg tror det var den sidste bytur for mig, hvilket passer mig rigtig fint.

Så er min barsel snart slut..

og et nyt kapitel i livet som mor starter. I stedet for en hjemmegående mor, bliver jeg en arbejdende mor. Det er med bævende hjerte, at jeg tænker på det. Hvordan skal det gå med min lille dreng, og hvordan mon jeg kommer til at klare, at være væk fra ham hele dagen?

Heldigvis vil hans far gå hjemme med ham i december, inden han skal starte institution 1. januar 2011. Så overgangen bliver ikke så hård igen, da jeg ved, at han har det godt derhjemme med hans far. Hvordan klare andre forældre det? Jeg har aldrig tænkt over det før, hvor hårdt det er, at give sit barn fra sig, og stole på at andre tager sig lige så godt af ham, som hans far og jeg gør.

Astma

Er bange for at min lille søn har fået astma. Han hiver efter vejret. Heldigvis ser det ikke ud til at genere ham, men har fået tid hos en børnelæge med speciale i det. Så må vi se hvad han siger. Håber virkelig ikke, at han har astma, vil jo helst have, at han aldrig bliver syg.

Jeg kan stadig sidde og tænke over, hvor vildt det er, at jeg kan have sådanne følelser for ham. Det er slet ikke til at beskrive, hvor meget jeg elsker min dejlige søn. Det er jo nok kun andre forældre, som ved præcis hvad jeg taler om. Det er somom, jeg er blevet medlem af en hemmelig klub.

Weekenden

Så er weekenden vel overstået. Det blev bla. til en tur i Dyrehaven og se Hubertusjagt. Det gik faktisk rigtig godt med Mathias, han var forholdsvis nem at have med, så det var rigtig dejligt. Det er desværre længe siden, jeg har været så meget ude og stå og gå i så mange timer, så var godt træt bagefter, men det er jo bare godt.

Alt det med rygning

Jeg forstår ikke, hvordan rygning kan være så vigtigt, at man kan sætte det over sin familie. Mine forældre ryger desværre rigtig rigtig meget, så min mand og jeg har taget den beslutning, at vi ikke kan komme hjemme hos mine forældre, da der er rigtig meget røg i deres hus. Jeg vil ikke byde min søn, at han skal indånde tobaksrøg, fordi hans morforældre ikke vil stoppe med at ryge.

Men jeg syntes det er hårdt, at Mathias ikke har et tæt forhold eller kommer til at få, et tæt forhold til mine forældre. Hvis bare de kunne stoppe med at ryge...

Jeg læste i en anden blog, at udsigten til et kortere liv, ikke var motivation nok til at stoppe med at ryge. Men kunne et barnebarn ikke være det? Eller skal man tage hårdere midler i brug, og gøre dem klart, at det ikke kun er et længere liv de ofre, men også en ordentlig "død". De kommer højst sandsynligt til at dø af kræft et sted i kroppen eller KOL, hvilket absolut ikke er en sjov måde at dø på. Ønsker alle ikke bare, at sove stille og roligt ind, når det er tid?

Hvordan kan man vise dem, alt det de opgiver for de cigeratter?

En travl dag i møde

Jeg mister helt pusten. Skal til babysalmesang med dejlige Mathias i dag, det er 2. gang i den nye sæson, så vi kan ingen af sangene, og der er en masse nye med. Det skal jeg nok lige vænne mig til, syntes jo 1. sæson var mega hyggelig, fordi vi ikke var så mange, og jeg efterhånden kunne synge med på det hele.

I aften får vi besøg af nogle venner, så skal vi se film og hygge. Mathias sover ret dårligt for tiden, så jeg spår at jeg falder i søvn under filmen, men det bliver nok hyggeligt alligevel.

Jeg har tænkt mig at lave Svensk Pølseret til folket, det er billigt (er jo på barselsdagpenge) og ikke mindst nemt og hurtigt. Er der nogen som har et godt fif, til en ekstra lækker Svensk Pølseret?

Syntes godt nok

at jeg er noget træt i dag. Går med tanker om, om jeg måske kan være gravid. Jeg bruger ikke noget beskyttelse, så muligheden er der jo, på den ene side håber jeg det, da jeg rigtig gerne vil have, at Mathias får en søskende, på den anden side kan det godt virke lidt uoverskueligt, med to så små børn. Men min alder taget i betragtning, er det vel bedst bare at være hurtigt ude?

Der er jo både fordele og ulemper ved, at have børn med så få år i mellem, men jo klart også ulemper, da jeg kan forestille mig, at man skal være meget mere på, de første år da den store jo ikke kan så meget selv.. Syntes godt nok det er et svært valg, måske også derfor jeg lidt håber, at jeg er gravid nu, så slipper jeg får at tage beslutningen, så er den jo taget for mig.

Måske også derfor, min mand og jeg er enige om, at vi ikke bruger beskyttelse....

Så startede endnu en dag

med at Mathias vågnede kl. 05.45, så han blev hentet ind i dobbeltsengen af far, og begyndte straks at kravle rundt på mig. Det er nu ret nuttet, men det går godt nok ondt, at få en lille babyhånd i øjet eller presset ned i solar plexus.

I dag skal jeg i mødregruppe, det glæder jeg mig til. Det bliver dejligt at se de andre mødre, men så sandelig også de søde babyer. Hvor meget mon de er vokset siden sidst, kan de nogle nye ting? Nu har jeg ikke været i en mødregruppe før, da Mathias jo er mit første barn, men jeg syntes absolut, det er den bedste mødregruppe i verden. De er bare så søde og uhøjtidelige alle sammen, og vi snakker super godt alle sammen på kryds og tværs. Det bliver hårdt, når vi alle sammen er startet arbejde, gad vide om vi kan holde kontakten eller det bare var det? Det håber jeg ikke.

Jeg skal starte arbejde som den første 6. december. Men har planer om at tage fri, så jeg kan komme til mødregruppe stadigvæk.

Alle de ting man ikke når

To ting havde jeg besluttet, at jeg bare ville nå i dag. 1. afkalke brusenichen - det ligner snart vi har frostet glas i lågerne ind til nichen. 2. få grundet vinduet inde i stuen - vi har fået sat nye vinduer i huset, nu skal de grundes, spartles og males.

Hvad har jeg nået indtil nu - intet. Hvis man ser bort fra, at passe en 8 mdr gammel baby, handle ind og selvfølgelig tjekke blogs og skrive et par indlæg. Men nu vågner lille fisen snart igen, så kan det betale sig at få afkalket eller malet?

Det er utroligt, som jeg kan vågne og have 1000 gode intentioner om alt det, jeg gerne vil nå, men så aldrig når. I morgen skal jeg i mødregruppe, så måske jeg kan nå det på onsdag.

Mit første indlæg..

Så blev det tid til, at jeg vil prøve at give mig i kast med at blogge. Titlen på min blog er en henvisning til, hvad bloggen vil handle om, nemlig hvad jeg går og rumstere med i dagligdagen. Alle de sjove, dejlige, skøre, underlige, mærkelig ting der sker i løbet af en dag.

Lige nu sidder jeg i sofaen og kigger på min dejlige søn, der kravler rundt i stuen og undersøger verden omkring ham. Det er tankevækkende, at der er så meget, som er nyt for ham. Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg skal vise ham alle de gode ting her i livet. Jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg tænker på, alle de oplevelser vi skal have sammen, jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang.